45 TROFEO  PRINCESA SOFIA

Sølv

Worldcup Mallorca 2014

Slide background
940-385Sejlerbillede

Miami

2015

12285967_10153835419927859_1403786581_nTIL WEB

2015

Verdensmesterskaberne

12281789_10153835419857859_1074270293_oTIIIL WEB

VM Bronze

Buenos Airos 2015

dag 1 hjelmeWEB RIIGTIGT
test 5

Vi er klar til fire år mere sammen

Vi har besluttet, at vi vil sejle sammen de næste 4 år mod OL i Toyko 2020 i 49erFX.

Da vi er i gang med at forberede vores næste kampagne, er vores hjemmeside pt. under ombygning.

Grunden til at vi har besluttet at forsætte med at sejle,er fordi vi begge elsker vores sport og savner livet som elite-sejlere. Vi er sikre på at vi har potentiale til mere end det resultatlisterne fra udtagelsessejladserne til Rio viste. Vi er samtidigt blevet mange personlige og sportslige erfaringer rigere, siden vi for 4 år siden satte os målet om OL 2016. Det bliver spændende at tage alle disse erfaringer med ud på endnu en rejse – denne gang mod Tokyo 2020.

Siden februar, hvor vi tabte OL-udtagelsen, har vores fokus været på alt muligt andet end sejlads. Energien og hverdagen er blevet brugt på uddannelse, klatring, rejser, studieture, surf-træning og fester. Et halvt år hvor vi har haft mulighed for at gøre en masse af de ting, som vi ellers ikke har haft meget tid til pga. sporten.

Det ”normale liv” har sat ”sejlerlivet” i perspektiv og vi savner begge at mærke vandet suse afsted under fødderne, sveden løbe ned ad panden under træningen, spændingen og udfordringerne i konkurrencerne og at få ambitionerne indfriet. Derfor fortsætter vi!

Vores foreløbige plan er, at vi giver den gas på universitetet frem til sommeren 2017 for at sætte flest mulige point i uddannelsesbanken. Vi starter træning ca. 1. juli 2017, så vi kan få nogle timer på vandet før sommerens VM i Portugal i september

Det kribler i os, for at komme i gang med vores olympiske kampagne version 2.0.

Vi håber at I vil med på rejsen til Tokyo, og være ligeså fantastiske og engagerede supportere som sidst. Det får vi brug for!

_/) Ida og Marie

Sejlerne Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen er nominerede til Årets Fund

Et sygdoms punktum for denne kampagne

 

Æv! Hele cirkusset var kørt i stilling, båden var rigget til og Marie var nærmest allerede i våddragten, da Ida får konstateret kyssesyge. Vi er meget ærgerlige over, at det bliver uden os på startlinjen til EM på imorgen.

Skuffelsen efter at have tabt den nationale OL udtagelse er ved at komme en smule på afstand. Her 2 måneder efter vores sidste og knap så sjove sejltur, havde vi planlagt at sejle EM i Barcelona for at få en god afslutning på fire års hårdt arbejde. Stævnet skulle sejles uden resultatfokus, uden træning og med et andet mindset end normalt. Formålet skulle i stedet være at nyde at kunne sejle kapsejlads uden resultatmæssigt fokus og få sagt farvel for denne omgang til vores internationale sejlevenner.

Marie var taget afsted til Barcelona for at gøre båden sejlklar nogle dage før Idas planlagte ankomst. Nu da Ida ikke kan komme afsted, har Marie måtte sadle mentalt om fra at skulle være sejler til i stedet at være turist i Barcelona. Det er meget underligt at være i byen hvor EM skal sejles uden at skulle deltage, men under disse omstændinger er Barcelona nok ikke det værste sted at skulle være turist.

Vi håber meget at Ida hurtigt bliver rask igen, så vi kan få en afsluttede sejltur sammen.

12991987_10209104178179281_1556870764_o

Nye muligheder og nye mål

I dag er det præcis 1 måned siden, at vi tabte vores nationale OL udtagelse. Udover at bearbejde den store skuffelse det har været ikke at nå vores mål, har vi brugt tiden på at tænke fremad, for at finde ud af hvad vi nu skal lave.

I de sidste 4 år, eller måske nærmere 8 år, af vores liv har sejlads været omdrejningspunktet for vores prioriteringer. Sporten har haft vores fulde fokus, og vi har hver eneste dag gjort os umage for på den ene eller anden måde at blive bedre til at sejle en 49erFX hurtigst rundt om et par mærker. Vi havde håbet og troet på, at det ville blive os, der i de næste 6 måneder skulle gøre os ekstra umage op mod OL. Desværre blev virkeligheden en anden.

Vi har efter mange overvejelser besluttet, at vi ikke skal være træningspartnere med Jena og Katja op mod OL. Det skyldes, at når vi virkelig kigger ind I os selv, har vi allermest lyst til at bruge tid på nogle af de ting, vi har fraprioriteret de sidste mange år. Derfor har Ida genoptaget sine studier på erhvervsøkonomi, hvor hun allerede er i gang med at læse der ud af. Marie, som først kan starte i skole til sommer, har planlagt at arbejde bl.a. som træner de næste par måneder og derefter tage ud på en længere backpacker rejse. Det er både vildt underligt, lidt tomt og en lettelse at gå fra at være elitesportsudøver til at være en ”normal” 22-23-årige kvinde, der kan gøre lige, hvad man har lyst til.

Men vi savner at være på vandet og mærke vandet suse afsted under fødderne. Vi glæder os til vejret bliver lidt varmere, så vi kan få luftet vingerne på Århusbugten i ny og næ. Desuden har vi besluttet at deltage til EM i Barcelona midt i april. Vi vil gerne afslutte denne kampagne med noget sjov sejlads, hvor fokus er på at nyde sejladsen og alt det sjove ved kapsejlads. Samtidig er det en mulighed for at sige farvel til vores udenlandske konkurrenter og venner for denne omgang. Vi tager til Barcelona uden at træne inden, så vi har intet resultatmål, det er kun for sjov. Men mon ikke konkurrencegenet kommer til at trække i os?

Vi ønsker Jena og Katja held og lykke til OL. Vi er kede af, at vi ikke kommer til at følge dem og træne med dem den sidste del af vejen. Vi har haft et sindssygt godt samarbejde i den danske 49erFX gruppe. Det har været hele grundlaget for, at vi har nået det høje internationale niveau. Tak for et fantastisk samarbejde Maiken, Anne-Julie, Jena, Katja og Peter. Samlet set har gruppen siden 2013 givet Danmark 3 VM medaljer og 4 EM medaljer. Nu er det op til Jena og Katja, om vi kan få den sidste medalje med hjem til samlingen. Vi krydser alt, hvad vi har.

Vi vil gerne takke alle vores rejsepartnere og sponsorer, TORM, Breaking The Waves, Kamstrup og LINDBERG. Det har været godt at have jer alle sammen med om bord, uden jer var vi ikke kommet helt ind i toppen af verdenseliten inden for olympisk sejlsport.

Om vi tager en kampagne mere mod OL i Tokyo i 2020, har vi ikke besluttet os for endnu. Det skal vi bruge det næste lange stykke tid på at overveje. Men det er bestemt ikke udelukket! J

_/) _/) Ida og Marie

12837649_10207247745805732_1617901464_o